Publikumskommentarer

Tidligere publikummer til forestillingerne har været så venlige at dele deres oplevelser med os. 

"Medlemmer fra Frederikssund Rotary var deltagere til Polyhymnias Sommer i Tyrol i Hof teatret, onsdag den 10. april 2013. Utallige var de positive tilkendegivelser jeg fik under og efter forestillingen. Flertallet udtrykte begejstring for de medvirkendes høje sanglige niveau; men også deres skuespilmæssige ageren blev beundret. Alle var begejstrede for den morsomme terzet, som de færreste – hvis nogle – tidligere havde oplevet i samme operette. Hertil kom at samtlige synes at Hof teatret - som det fremtræder også som museum – i sig selv var en stor oplevelse og velvalgt som teater til opførelser af operetter. Vi glæder os derfor til muligheden for til næste forår at gense teatret, samt de dygtige aktører præsentere næste forestilling.” - Torben Schjødt

"En stor oplevelse at se og høre Operettekompagniet Polyhymnias udgave af Sommer i Tyrol på Hofteatret. Herlige sangere, et smukt og velklingende orkester med både strygere og blæsere."  - Finn Nesgaard

"Vi takker for en herlig og morsom aften i Hofteatret. Der var godt spil og gode sangevner hos de optrædende og finurlige ideer som trioen, der leverede den danske sangskats schlagere som kommentar til handlingen. Bravo." - Lene og Svend

"Glæder mig til god underholdning i den fantastiske tidslomme Hofteatret." - Dorte Lomholt

"Det var en meget flot og sjov forstilling med sommer i Tyrol. Især orkestret synes vi (Bjarne og jeg) spillede rigtig godt - god musik." - Renata Lohse

"Var i Tyrol i aftes sammen med min datter. Stor ros fra os - en rigtig, rigtig god forestilling! Tillykke med den." - Erling Sonne

"Tak for sidst. Det var en formidabel oplevelse i det gamle teater. Hvor er I dog dygtige! Jeg glæder mig vildt meget over det og fortæller om det rundt omkring"  - Kurt Jørgensen  

"Min mand og jeg var i går aftes sammen med en god bekendt i Hofteatret  og havde en fantastisk oplevelse. Tak til jer allesammen for den fine opsætning af Den glade Enke. Morsom og underholdende. Fine fine stemmer. Vi nød det og var godt underholdt. En stor hilsen til jer alle. Selvfølgelig også orkestret, som spillede så smukt. Vi kørte opløftede hjem til Roskilde og talte om forestillingen hele vejen hjem." - Bente Nielsen

"En af de helt store oplevelser for operavennerne var, da Polyhymnia gæstede Hadsten. En gruppe velsyngende og glade unge sangere og musikere, lavede en spændende opførelse af "Flagermusen". Hele "Sløjfen" summede, og publikum var begejstrede." - Tove Dyrbye fra Operaens Venner i Hadsten