Instruktør.jpg

Jacob Beck

Jacob Beck er født på Fyn i 1972. Han er uddannet pianist med solistdebut fra Det jydske Musikkonservatorium. Som musiker har han specialiseret sig i samarbejdet med sangere inden for både teater og koncerter.

Derudover har han uddannet sig som sceneinstruktør ved Odsherred Teaterskole og har gennem de sidste 10 år instrueret en række skuespil og især operaer og operetter, bl.a. til Copenhagen Operafestival, Det kgl. danske Musikkonservatorium, Ålborg Operafestival, Krudttønden, Den jyske Kammeropera og operakompagniet Nontardar.

I 2017 modtog han et hæderslegat fra Vibedehusfonden for sit bidrag til operettekunsten i Danmark, ikke mindst for Polyhymnias forestillinger og Operettebåden. Derudover virker Jacob Beck som tekstforfatter, oversætter, foredragsholder, konferencier og skuespiller.