FORÅRET 2019

Operettekompagniet Polyhymnia har den glæde at opføre wieneroperetten

EN NAT I VENEDIG

af Johann Strauss

30. april - 12. maj 2019

på Teatermuseet i Hofteateret

Instruktion: Jacob Beck

Dirigent: Jonas Hunt Nørgaard

En nat i Venedig

Det er karnevalstid i Venedig. Det foreskriver masker, forklædninger og lystige løgne. Og så er grunden ellers gødet til en klassisk forvekslingskomedie. Adelsfolk og senatorer gør kur til håndværkere og fiskerpiger, alle forelsker sig i dem, de ikke må, men alt kan tilsyneladende løses med lidt druk, dans og sang. Ægteskab, politik og standsforskelle tages under kærlig og satirisk behandling, mens il mondo italiano udfolder sig på scenen med parfumeret laguneromantik, knibske danserinder og spaghetti i lange baner. Operettekompagniet Polyhymnia tager denne gang livtag med en af de betydeligste wieneroperetter: En nat i Venedig af valsekongen Johann Strauss. Hans strunke og smægtende wienermusik spædes op med serenader og gondolsange fulde af italiensk vellyd. Vi lover, man både bliver blød om hjertet og får rørt lattermusklerne.

Spilledatoer

Premiere : 30 april 2019 kl.19.30 få billetter tilbage

 

Forestillinger:

2 maj kl. 19.30 udsolgt

3 maj kl. 19.30

6 maj kl.19.30

7 maj kl.19.30

9 maj kl.19.30

11 maj. kl.17.00

12.maj kl. 17.00

Forsalget er startet

Der kan købes billetter direkte gennem foreningen via mail

info@polyhymnia.dk